Om osVore forældreLejlighedenGården BeboerneButikkerne KlunserneSpejder Bastrup

Vores lejlighed på Brofogedvej

Vores forældre boede først i et værelse bag cykelforretningen Hamlet på Frederiksborgvej 31.
Da Kirsten kom til flyttede de til en lejlighed i Ahornsgade på det dengang berygtede Nørrebro.
Men der boede de kun et år, så kunne far komme ”hjem” igen. De fik en to-værelses lejlighed på Brofogedevej 16, 2. sal,
lige rundt om hjørnet fra Frederiksborgvej.
Far skulle være vicevært, så han måtte tidligt op og skovle sne om vinteren, inden han gik på arbejdet-og dengang sneede det!!
Vores farmor Agda Henriksen boede på 3. sal.

Lejligheden havde en stue og et værelse, hvor vi alle sov. Mor og Far havde en såkaldt to-i-en-seng hvor den ene seng blev rullet ind under den anden om dagen.
Deres sofa var en sovesofa. Der var kulfyret kakkelovn og ingen varmt vand eller bad. Men dog toilet.
Farmor på 3. sal delte toilet med naboen.

Daglig hygiejne var etagevask og en gang imellem blev der varmet vand og fyldt en stor zinkbalje op, så fik vi et bad.
Vi havde ikke noget køleskab, men et isskab. Et isoleret træskab med en stor zinkbeholder til is. Det leverede en ismand store isblokke til.
Det var godt at kunne få lov at hugge et hjørne af som man kunne gå og slikke på.
Man kan høre meget af hvad naboerne gør når man bor i lejlighed. Derfor var en af de ting der oftest blev sagt at man skulle være stille og tænke på naboerne/underboerne


Frederiksborgvej


Billede af køjeseng
Omkring 1958-59 fik vi endelig en større lejlighed. Noget der havde været vores forældres store ønske i lang tid. Vi flyttede rundt om hjørnet til Frederiksborg 31 2. sal til venstre.


Kirsten var lige begyndt at gå i skole og Randi var 5 år.

Det var en-tre-en-halv-værelses lejlighed, som var ejet af sammen tømmermester Larsen, som også ejede Brofogedvej.
Lejligheden var frygtelig misligholdt. Køkkenet var det værste. Rundt om vasken var køkkenbordet helt bogstaveligt rådnet væk så vasken hang i vandlåsen. Det stod et stort gammelt støbejernskomfur, hvor man kunne fyre med træ i. Oven på det var lagt en betonplade med flise, og på den stod der gasapparater.
Udlejeren ville ikke gøre noget ved det eller betale for istandsættelse. Han sagde blot, at der var andre der gerne ville leje lejligheden og sætte et helt nyt ”amerikaner-køkken” op – hvad det så end var for noget.



Vores mor græd, da hun så det køkken.




Sommeren efter – eller måske to somre efter, brugte vores far og en god ven, tømrer Viggo Larsen, deres sommerferie til at bygge et sprit nyt køkken. Et med komfur, køleskab og vandvarmer. Så græd mor igen – denne gang af glæde.








Vores far havde i de år vi havde boet i to værelser på Brofogedvej drømt at få et soveværelse. Så da vi flyttede indtog mor og far det store værelse og vi to tøser fik det lille ”halve” værelse. Far byggede en ret genial køjeseng til os. Den kunne slås op om dagen så den ikke fyldte ret meget. Og bunden af den øverste seng blev malet med tavlelak, så vi havde en stor grøn tavle at muntre os på. Noget Kirsten benyttede sig meget af. Hun lavede store billeder og julelandskaber.

Der var kakkelovn i lejligheden – til koks lige som på Brofogdevej. Men ret hurtigt blev der indbygget et petroleumsfyr i kakkelovnen. Petroleum blev købt i ti-liters dunke, som blev leveret – tyve ad gangen sandsynligvis – og sat i kælderen.
El-installationen i lejligheden var også gammel. I den lange korridor lå er en klemkasse med ledninger og en gang gik der ild i den. Heldigvis var vi hjemme og ilden i stofledningerne blev hurtigt slukket.
Der var et lille toilet i lejligheden. På et tidspunkt blev der sat en lille bitte håndvask op derude. Men den daglige hygiejne var stadig etagevask i køkkenet. En gang i mellem tog vi i Frederiksberg svømmehal og fik et bad.