Om osVore forældreLejlighedenGården BeboerneButikkerneSkolen KlunserneFritid og SpejderAfholdsforeningen og Bastrup

Forretningerne


Vores barndom var før supermarkedernes tid. Dengang man handlede i ismejeriet, hos købmanden og bageren.
Til venstre for opgangen til Frederiksborgvej 31 lå en forretning, der solgte akvariefisk. Det var en trivelig lille kone i en slidt blå kittel, der ejede butikken. Det var der vores farfar havde haft mejeri. Far Kjeld har skrevet om mejeriet. Det ligger vi et link ud til på et tidspunkt.

Mange almindelige forbrugsvarer – kaffe og kartofler blandt andet – blev køb hos købmanden. Det var først Jørgensen, der havde den – senere overtog fru Rasmussen butikken. Den lå i en høj stue i nr 29 på Frederiksborgvej. Når der blev købt kaffe, blev det malet på stedet i den flotte store kaffemølle – og der blev altid købt en lille pakke Richs med. En kaffetilsætning bestående af ristet og formalet rug, sukkerroer og cichorie. Det drøjede på de dyre bønner.


Både når vi unger blev sendt til mejeriet og til købmanden skulle de ”skrives” Det pengeløse samfunds forløber. En løbende regning, der blev betalt en gang om ugen.

Der lå et ismejeri på Frederiksborgvej 33 – lige på den anden side af Brofogedvej. Det hed Bjørkholm. Der købte vi mælk og smør og æg. Smørret kom i trædritler og blev slået sammen med en træske på et stykke pergamentpapir. Magarine derimod kom færdigindpakket. Mælken købte vi først i klare flasker, senere blev de brune og buttede. Flaskerne var lukket med et låg af stanniol. Man kunne købe plastiklåg til at sætte på, når man havde taget hul på flasken. Plastiklågene kunne også bruges til at rulle en 10-øres salmiakstang ned i. så kunne man gå og slikke på den rigtig længe.

På hjørnet af Brofogedvej og Frederiksborgvej lå en cykelforretning. Den ejede Helstrup – hans datter Erna var gift med fars bror Finn. Der har virkelig været tale om en lokal romance.

Vi fik cykler, da vi var børn, men brugte. De var så store at far måtte sætte klodser på pedalerne for at vi kunne nå ned. Sadlen måtte også sættes ned, så langt ned som overhovedet muligt.
Far lærte os at cykle på Brofogedvej – med et kosteskaft til at holde i. Han lærte os også at lappe et punkteret hjul. Det var ikke noget, man betalte sig fra.

Ved siden af købmanden lå rulleforretningen. Der foregik ingen ulovlige overgreb men der kunne man få rullet sine fine hvide duge eller sengetøjet. Det foregik i en kæmpestor gammel maskine med store tunge sten og træstokke, som tøjet blev rullet op om.
Martha var rullekone. En høj kantet kone med et meget karakteristisk underbid. Hun var gift med en lille tyk mand, Onkel Butte. En gøgler af guds nåde, som blandt andet levede af at lave ballonshows, hvor han lavede dyr af balloner. På et tidspunkt hvor han var på røven, kørte han i Utterslev mose og høstede siv. Dem bundtede han og solgte som sydamerikansk steppegræs. Han var aldrig kedelig.
Martha og Onkel Butte fik fjernsyn tidligt og vi og andre børn på vejen, blandt andre købmandens Glennie kom ind og så børnetime hos dem. Andy-Pandy var en dukke i tidligt DR-børne-tv. Dukke sang: ”Andy-Pandy leger og ler” og Kirsten gav navnet videre til Randi.

Onkel Butte var som sagt en iderig fyr. Da pornoen blev frigivet, var der vild gang i pornoblade. Men de var dyre. Derfor begyndte Butte at lave en bytteforretning. Man kunne købe brugte pornoblade hos ham – og så få en tredjedel af prisen tilbage når man kom med dem igen. I begyndelsen af det blot en lille nebengeshæft ved siden af Marthas rulleforretning. Men hurtigt overtog den hele butikken. Man kunne også købe og bytte westernserie ”Bill og Ben” og Anders And blade.

Vores far hjalp med at lave rulleforretningen om til en ”bogbutik”. I gården bag Frederiksborgvej 29 lå en spejlfabrik, Mirror. Derfra fik Butte de trækasser som glasset kom i og så satte far hylder i og satte dem op på væggene. Butte var ide- og initiativrig, men han kunne ikke slå en pind i en lort uden at ødelægge begge dele.

Vores ellers ret bonerte farmor fik job hos Onkel Butte på et tidspunkt. Hun satte pornoblade på plads blandt andet. Hun vendte de værste af dem så de stod med bagsiden ud af, sagde hun.



Ejendommen nr 29 på Frederiksborgvej var ejet af en mærkelig meget grim mand, der hed Graner, han var pukkelrygget, havde ikke mange pløkker i munden men til gengæld et stort underbid. Han boede selv på 1. sal, hvor han havde et duplikeringsbureau. Hans lejlighed var – lige som ham selv – ubeskrivelig beskidt og fyldt med aviser. Han havde altid en hund med sig. Han var en studs mand, men gjorde ingen fortræd.
I baggården bag nr 29 lå der en spejlfabrik. Der kom vi somme tider fordi vi legede med ejeren Jørgensens datter Illa. Far Kjeld afsluttede sit arbejdsliv der som arbejdsmand.